Koncert med Die Herren på Hotel Hjallerup Kro

14.mar2014
Tidspunkt: 20:30

Fredag d. 14. marts åbner Hotel Hjallerup Kro dørene op for et brag af en koncert med Die Herren.

Die Herren er måske det orkester i verden, der formår at viderebringe U2´s musik mest autentisk og nærværende - ud over selvfølgelig U2 selv.

Gennem Die Herrens lange liv er der i hvert fald mange, der har påstået dette. Om det er sandt eller ej, ændrer ikke ved det faktum, at Die Herren har turneret med U2´s fremragende musik siden 1991, og det er blevet til flere end 1600 koncerter.

De mange år og koncerter taler deres eget sprog, nemlig at Die Herren har bemærkelsesværdig, stor appel hos publikum.

U2 Master Class - er for alle, som er til en fed koncertoplevelse med musik, nærvær, og intensitet, krydret med Die Herrens egen underfundige måde at være til stede i nuet.

Man behøver faktisk ikke være den helt store U2-fan for at nyde Die Herren. Musikken kan man ikke stille spørgsmålstegn ved - den er eminent, live - og det formår Die Herren at viderebringe på en meget nærværende og intim måde.

En fan udtalte engang: “Jeg kan ikke li´ U2 - men jeg elsker Die Herren”

Die Herren stiller store krav til sig selv - målet for hver koncert er, at det skal være “den bedste nogensinde”. Det er bandets opgave at gøre en forskel. Det er publikums ret at være til stede og mærke den forskel. Der findes ikke et dårligt publikum - kun dårlige orkestre.

Tid: 20.30 (dørene åbnes kl. 18.30)

Billetter ikke-medlemmer kr. 225,-
Billetter medlemmer kr. 175,-

Koncertmenu (tilvalg til billet) kr. 115,-
Spisning: 19.00

Du kan også se på Hjallerup Musikforenings hjemmeside www.hjallerup-musikforening.dk

Danske Hoteller er en landsdækkende hotelkæde bestående af 16 hyggelige og populære kroer og hoteller.