Danske Hoteller ønsker med vores 17 landsdækkende hoteller, at være en væsentlig medspiller på det danske møde- og konferencemarked, hvor vi med kvalitet, et højt serviceniveau og attraktive priser giver vores samarbejdspartnere optimale betingelser, hvad enten der er tale om et dagsmøde eller et internatkursus.

Online booking
Et nyt tiltag hos Danske Hoteller er vores Centrale Mødebooking, hvor alle praktiske spørgsmål om plads, kapacitet og priser besvares med det samme.

Kontakt os via mail til konference(at)danske-hoteller.dk eller på tlf. +45 9715 1944, og dine spørgsmål vil straks blive behandlet nemt, hurtigt og effektivt!

Tryghed, service, fleksibilitet og et godt køkken
Et af vores højeste mål er at give vores kunder tryghed før, under og efter et arrangement, således at du som mødearrangør kan koncentrere dig om det faglige indhold. Vi ønsker via høj service og fleksibilitet, at gøre det nemt for dig, hvis der opstår uventede situationer - eller du bare mangler et USB-stik, en ekstra PC eller et grupperum. Vi er der for din skyld!

Under ethvert godt kursus har maden en central rolle. Danske Hoteller har derfor udviklet "Det danske Køkken", hvor vi ønsker at sætte målrettet fokus på at bevare traditionelle danske retter, via størst mulig brug af 1. klasses danske råvarer fra lokale leverandører. Vores vision, der kendetegner Danske Hoteller, er at skabe spændende, veltillavede menuer, med fokus på godt håndværk, hjemmelavede produkter og økologi i størst mulig omfang for derigennem at medvirke til at give vores mange gæster gode madoplevelser.

Herudover har vi udviklet små "pakker" som "Den sunde", "Den søde" eller "Den sociale", hvor du kan kombinere den traditionelle møde - eller kursuspakke med et helt individuelt indhold. Vi opfylder dine ønsker.

Opfølgning og udvikling

Det er imidlertid ikke nok at planlægning og afvikling virker efter hensigten. Hos Danske Hoteller bestræber vi os på hele tiden at evaluere vores indsats, for derigennem at være på forkant med udviklingen og imødekomme vores gæsters ønsker og krav.

Til dette arbejde har vi udviklet vores eget online spørgeskema, med fokus på den generelle oplevelse, servicen og de fysiske rammer. Dette spørgeskema bliver sendt elektronisk til de kursusledere, der har besøgt et af vores hoteller. Få minutter af din tid er med til at gøre os bedre!

Priser
Med 17 helt individuelle hoteller og kroer har vi et sted til ethvert formål og enhver pris, lige fra de topprofessionelle kursussteder til den hyggelige kro. For nogle arrangører er prisen en meget vigtig faktor, hvilket flere af vores mindre hoteller i høj grad lever op til.

Der er derfor altid en løsning, der passer dig!

Konferencer

kurser og møder midt i Jylland


Udskrevet fra: http://www.hotel-medi.dk/konference/ Udskrevet kl. 01:51 - tirsdag d. 23. december 2014